Husholdningsfilm & storkøkkenfilm

Hvad et storkøkken faktisk køber

Husholdningsfilm købes på tre ting og tilbydes på én. De tre er bredde, klæbeevne og om æsken skærer; den ene er prisen pr. rulle, og derfor arbejder så mange køkkener med en film, der modarbejder dem.

En rulle på 300 mm dækker en GN 1/1 på langs og intet bredere. En rulle på 450 mm dækker en hel bakke og en hylde på en halvstor vogn. At købe 300 mm, fordi den er billigere pr. rulle, og så pakke hver bakke ind to gange koster mere film, ikke mindre.

PVC eller PVC-fri

PVC klæber hårdere og strækker sig længere. Det er det, de fleste professionelle køkkener er vant til, det lukker mod en kold kant af rustfrit stål i ét træk, og det er stadig tilladt til fødevarekontakt i EU efter forordning (EU) 10/2011 med de begrænsninger for blødgørere, som forordningen fastsætter.

PE og PVC-fri kvaliteter klæber mindre og river mere forudsigeligt. Det er det, en specifikation kræver, når kundens egen politik udelukker PVC — flere detail- og hospitalskæder gør det nu — eller når filmen skal i mikrobølgeovn eller ovn.

Ingen af dem er det rigtige svar for alle. Det vigtige er, at svaret er skrevet ned, for et køkken, der skifter film uden at sige det til nogen, får en uges klager over film, der ikke vil sidde fast.

Fødevarekontakt er en specifikation, ikke en egenskab

Hver film her fås med en overensstemmelseserklæring efter forordning (EF) 1935/2004 og, for plast, forordning (EU) 10/2011 — inklusive migrationstest, hvor anvendelsen kræver det. Bed udtrykkeligt om den, så står den på ordrebekræftelsen.

En film bestilt uden den specifikation er ikke fødevaregodkendt, selv om den kommer fra den samme ekstruder, og »det har altid været fint« er ikke et dokument, en revisor godtager.