Overensstemmelseserklæring for emballage

Siden 12. august 2026 skal emballage der bringes i omsætning på EU-markedet have en EU-overensstemmelseserklæring bag sig, understøttet af teknisk dokumentation. Det var en af de pligter der startede på selve anvendelsesdagen uden overgangsperiode, sammen med stofbegrænsningerne i artikel 5.

De fleste dokumenter der cirkulerer under det navn er ikke erklæringer. De er leverandørbreve — en side forsikringer på brevpapir, uunderskrevet eller underskrevet af en uidentificeret person, der angiver at varerne “opfylder al relevant lovgivning”. Den sætning er intet værd, og den part der bærer pligten er sjældent den der skrev den.

Hvem udarbejder den

Fabrikanten. Ikke importøren, ikke distributøren, og ikke den der tilfældigvis sælger den til dig.

Ordet betyder ikke det det ligner. Efter artikel 3 er fabrikanten den der konstruerer eller fremstiller emballagen — eller får den konstrueret eller fremstillet og bringer den i omsætning under eget navn eller varemærke. En varemærkeejer der får en konverter til at fremstille sække er fabrikanten af den emballage. Konverteren er det ikke. Der er én fabrikant pr. emballagevare for hele EU-markedet, og artikel 15 lægger den tekniske dokumentation, overensstemmelsesvurderingen og erklæringen hos den ene part.

Alle andre i kæden har en lettere og anden opgave:

Rolle	Pligt
Fabrikant (art. 15)	Udarbejder den tekniske dokumentation, foretager overensstemmelsesvurderingen, udsteder og underskriver erklæringen
Importør (art. 18)	Kontrollerer at vurderingen er foretaget og erklæringen findes, opbevarer en kopi, fremlægger den tekniske dokumentation på anmodning
Distributør (art. 19)	Kontrollerer at erklæringen og mærkningen findes før emballagen gøres tilgængelig

Og så er der faldlemmen. Artikel 21: en importør eller distributør der bringer emballage i omsætning under eget navn eller varemærke, eller ændrer den på en måde der påvirker overensstemmelsen, betragtes som fabrikant med hele artikel 15-pligten. Private label er det normale tilfælde. Står dit mærke på sækken, er erklæringen din at udstede, og din leverandørs papirer fritager dig ikke.

En sondring mere er værd at holde fast i, fordi leverandørskemaer jævnligt blander dem sammen: fabrikant efter PPWR er ikke samme rolle som producent efter producentansvaret. Den første afgør hvem der underskriver erklæringen. Den anden afgør hvem der registrerer sig og betaler gebyrer i hver medlemsstat, og den følger national gennemførelse. Kommissionens vejledning fra juni 2026 er udtrykkelig: rollerne tildeles pr. emballage og pr. marked, ikke pr. virksomhed — samme virksomhed kan have forskellige roller for forskellige linjer i forskellige lande.

Hvad den skal indeholde

En overensstemmelseserklæring følger forordningens model og samme mønster som enhver anden EU-produkterklæring. Mangler et dokument noget af dette, er det ikke en erklæring:

Oplysning	Hvad det betyder i praksis
Entydig identifikation af erklæringen	Et nummer, så en bestemt version kan påberåbes
Fabrikantens navn og adresse	En juridisk person med adresse, ikke et varemærke. En importør tilføjer sine egne oplysninger separat efter artikel 18; de erstatter ikke fabrikantens her
Angivelse af at den udstedes på denne parts eget ansvar	Sætningen der gør dokumentet til en retshandling
Identifikation af emballagen	Nok til at spore den: beskrivelse, varenummer, mål, materiale og som regel et fotografi
Den EU-lovgivning den er i overensstemmelse med	Forordning (EU) 2025/40 — i praksis artikel 5 til 12 — og enhver anden gældende retsakt
Henvisninger til anvendte standarder eller specifikationer	Harmoniserede standarder hvor de findes. For emballage findes de i det væsentlige ikke i 2026, så regn med en henvisning til en anden teknisk specifikation eller en intern metode
Yderligere oplysninger	Prøvningsrapporter og oplysninger om bemyndiget organ hvor de er relevante — og det er de ikke ved intern produktionskontrol, som de fleste emballager følger
Sted og dato for udstedelse	En udateret erklæring kan ikke holdes op mod en specifikationsændring
Navn, funktion og underskrift	En navngiven person med en stilling, ikke “salgsafdelingen”

Den tekniske dokumentation bag den

Erklæringen er sammenfatningen. Den tekniske dokumentation er det der gør den sand, og den bliver hos den der udarbejdede erklæringen — den fremlægges på anmodning fra en markedsovervågningsmyndighed, ikke sendt med hver ordre.

Den dækker typisk:

• en generel beskrivelse af emballagen og dens tilsigtede anvendelse,
• konstruktions- og fremstillingstegninger samt sammensætningen,
• de krav emballagen er vurderet mod, og hvordan,
• prøvningsrapporter og målinger,
• for plastemballage dokumentation for indholdet af genanvendt materiale — hvilket fra 2030 bliver den del man ønsker man var begyndt på tidligere.

Du har ret til at spørge om den findes. Du har normalt ikke ret til en kopi af det hele, fordi den indeholder receptdetaljer der er reelt forretningsfølsomme.

Sådan genkender du en ægte

Fire kontroller, på cirka halvandet minut:

1. Er der en navngiven underskriver med en stilling? “J. Kowalski, kvalitetschef” er en erklæring. “Salgsafdelingen” er et brev.
2. Identificerer den den specifikke emballage? En erklæring der dækker “alle vores polyethylenprodukter” dækker intet du kan læne dig op ad.
3. Påberåber den lovgivningen med nummer? “Opfylder EU’s krav” er ingen henvisning. “Forordning (EU) 2025/40” er.
4. Er den dateret, og ligger datoen efter den specifikation du fik tilbudt? En erklæring udstedt før en materialeændring beskriver et andet produkt.

Hvad du gør med den

Opbevar den sammen med indkøbsmaterialet for partiet, ikke i en generel mappe. Spørger en markedsovervågningsmyndighed, gælder spørgsmålet en bestemt forsendelse, og svaret skal kunne knyttes til den.

Indfører du emballage fra lande uden for EU, er du importør og skal kunne fremlægge erklæringen og på anmodning den tekniske dokumentation. Det forudsætter en aftale med fabrikanten om at få den, indgået før ordren og ikke efter spørgsmålet. Køber du inden for det indre marked, gælder næste afsnit.

Hvad det betyder når du køber fra Polen

Ingen er importør. En polsk fabrik der sælger til en tysk, nederlandsk eller dansk køber foretager en flytning inden for Unionen — varen er allerede på det indre marked, og artikel 18 aktiveres aldrig. Det fjerner en administrativ byrde som mange antager er uundgåelig, og det er en reel forskel fra at købe de samme sække i Asien.

Fordelingen er altså kort:

• Fabrikken er fabrikanten og udsteder erklæringen i eget navn, pr. emballagetype, pr. specifikation.
• Du er distributøren, hvis du sælger varen videre som fabrikkens produkt, og din opgave er at kontrollere at erklæringen findes og opbevare en kopi.
• Du er fabrikanten fra det øjeblik varen bærer dit mærke — artikel 21, og erklæringen bliver din at udstede.

Hvad vi gør ved det

Vi udsteder ikke erklæringen og kunne ikke: vi er agent, vi erhverver ikke ejendomsret til varen og bringer intet i omsætning. Fabrikken gør begge dele.

Det vi gør er at sikre at dokumentet findes før du binder dig, og at det siger hvad din specifikation siger. Konkret: vi beder om den i tilbudsfasen frem for ved afsendelse, vi kontrollerer at den navngiver fabrikken som juridisk person med en underskriver der har en stilling, at emballageidentifikationen svarer til det varenummer du faktisk køber, og at udstedelsesdatoen ligger efter den seneste specifikationsændring. Hvor en fabrik hidtil har leveret leverandørbreve i stedet for erklæringer, siger vi det før ordren og ikke efter.

Er din linje private label, siger vi det også lige ud: pligten er din, og det du har brug for fra fabrikken er den tekniske dokumentation der bærer den erklæring du skal underskrive — ikke en erklæring i fabrikkens navn som ikke dækker dit mærke.